Jeg hedder Henriette Elvergaard og er født i 1967 i udkanten af København.
Jeg har siden jeg var teenager interesseret mig for menneskets mange facetter, vores udvikling og i særdeleshed for min egen udvikling. Min sjæl har længes efter at få mit ego til at lytte og begynde at leve efter det, der er mit kald, min vej, min rejse.

Min vej har været broget, kroget og ganske mangfoldig. Jeg har søgt og ledt mange forskellige steder, hele tiden drevet videre, blot for at mærke mit hjerte synge af glæde og fryd.
Uddannelserne og kurserne er mange, og mine personlige erfaringer og læringer endnu flere.
Selvom min baggrund er teoretisk funderet, bruger jeg mig selv som redskab til at finde ud af, hvad der virkelig fungerer. Og har fundet, at en unik kombination af forskellige indfaldsvinkler og metoder, er langt den mest effektive måde, at hjælpe og støtte andre i deres udvikling.
Jeg brænder for at løfte MIN vibration og for at hjælpe DIG, med at løfte din, til det højest mulige.
I 2010 fortalte en clairvoyant mig, at han så tal omkring mig, og det var tal han mente jeg skulle dykke ned i. Min første reaktion var: Nej, jeg skal ikke være revisor eller bankdame. Fem år senere er jeg i gang med uddannelsen til klassisk numerolog. Her tager jeg navnet Henriette Elvergaard. Elvergaard er mit eget nydannede efternavn, og jeg er den eneste der bærer dette navn.
Mit fundament er i de universelle spirituelle love, som skaber kærlighed, flow, udvikling, indsigt og accept.
Jeg arbejder målrettet, anerkendende, kærligt, støttende og hjælper dig til at blive den bedste udgave af dig selv.
Baggrund og Uddannelser:
- Psykoterapeut fra Gråbrødre Instituttet
- Master i Klassisk Numerologi fra Instituttet for Numerologi
- Zoneterapeut fra Københavns Zoneterapeutskole
- Tankefeltterapeut fra TFT Management
- Reikihealer fra Catherina Severin
- Astrolog fra Irene Christensen Instituttet
- Pædagog fra Højvangsseminariet
- Meditationsmentor fra Lene Cassandra
- Underviser på Københavns Zoneterapiskole
- Leder i det offentlige