Numerologi kan noget ganske magisk…noget intet andet jeg er stødt på kan!!


Numerologi kan skabe flow, åbne døre, optimere energien og forene din sjæls formål med lige præcis dette liv på jorden.

Numerolog Henriette Elverggard

Alle andre systemer jeg kender til, kan beskrive det, der er. Kan give et billede af, hvem du er, hvilke egenskaber du har med dig og hvad dine styrker og svagheder er.

Det kan numerologi også….MEN den kan mere!

Numerologi kan ændre på det, der er. Og det er virkelig vildt, ret magisk og til at blive fuldstændig høj af.

Lad mig starte med at præsentere numerologi for dig.

Som så mange andre før mig, har jeg været virkelig skeptisk, ja måske endda modstander af numerologi. For hvordan i alverden kan det at skifte navn have en betydning for noget som helst. Med disse tanker havde jeg vist bare øjenrul til overs for det redskab. Vel at mærke uden overhovedet at have sat mig ind i hvad det kan. Skeptikeren længe leve.

Men jeg skal åbenbart blive klogere. En dag befinder jeg mig i samtale med en kvinde, som åbent og inspirerende fortæller om sit møde med numerologi og navneskift. Jeg bliver SÅ nysgerrig på dette, som jeg har haft så stor modstand på og foragt overfor. Allerede samme eftermiddag booker jeg tid til navneskift hos den numerolog, hun anbefaler.

Dette møde skal på magisk vis vise sig, at være en helt fantastisk beslutning. Mødet med denne numerolog åbner mine øjne for hvad numerologi kan, og betyder at jeg kort tid efter tilmelder mig uddannelse i numerologi.

Jeg har brugt mig selv som testperson, i forhold til at afprøve forskellige teorier indenfor numerologi – det kan du læse mere om her. Den rejse har været spændende, nervepirrende og utrolig lærerig.

Her finder du de forskellige numerologiske sessioner jeg tilbyder.

Lidt historie

Numerologi er læren om tal og deres energetiske betydning. Alt er energi, og numerologien er blot et redskab til at forstå tallenes betydning. Numerologi har eksisteret i en eller anden form siden tidernes morgen. Selv på Jesu tid, var numerologi et redskab til forståelse af energier. Hvornår det er opstået vides ikke, men det optræder og er beskrevet i meget gamle tekster.

Alle tal har deres helt egen unikke vibration. Alle vibrationer har et spektrum, de fungerer indenfor, fra det mest uharmoniske til det allerhøjest vibrerende.

Indenfor den klassiske kaldæiske numerologi arbejder vi med to termer.

Den ene er fødselsdagsenergien, også kaldet din essens. Essensen indeholder dag, måned og årstal, og fortæller meget tydeligt alt om dette menneskes livsformål, potentialer og udfordringer. Alle datoer er gode, og har forskellige temaer med sig. Disse temaer vil være grundstenen i et hvert menneskes selvforståelse.

Den anden er navnenes vibrationer, eller navneenergierne. Navneenergierne fortæller om, hvilke redskaber vi har at gøre med, for at kunne udleve vores livsformål. Til forskel fra datoer, kan navneenergier godt være uharmoniske og nedbrydende for et menneske. Nogle navneenergier er så tunge, at de kan være med til at skabe stress, angst, depression eller andre ubalancer.

Konstellationen af navneenergier samles i et numeroskop, så er en udregning af navneenergiernes indbyrdes forhold. Et numeroskop består derfor af flere energier end blot navneenergierne. Et numeroskop er et meget tydeligt billede af, hvad der fungerer og hvad der er problematisk hos den der har numeroskopet.

Hvad er forskellen på essens og navneenergi?

Jeg plejer at bruge billedet af en skole, for at skabe forståelse på forskellen mellem essens og navneenergier:

Når du går i skole er der to ting der har betydning. Det ene er det pensum du skal lære, og det andet er miljøet du befinder dig i, mens du skal lærer.

Essensen kan sammelignes med pensum. Det du skal lære, udvikle og vokse i.

Navneenergierne kan sammenlignes med miljøet. Hvordan trives du mens du lærer. Altså lærere, kammerater, klasselokale, madpakke osv.

Navneenergierne fortæller altså om, hvor støttet eller udfordret du er i forhold til at udvikle dig i dette liv.

Essensen er som den er – den kan ikke forandres. Men du kan ændre dine navne og dermed ændre dit liv.

Navneenergierne er som magneter. De tiltrækker helt særlige oplevelser. Når du ændrer dine magneter, tiltrækker du noget andet. Det er loven om tiltrækning.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål om numerologi er du altid velkomme til at kontakte mig med dine spørgsmål.

Gå til de forskellige sessioner for at finde den, der passer til dit ønske.

  • Hvis du er nysgerrig på at lære mere, kan du gratis få adgang til min e-bog, der lærer dig at udregne og tegne et numeroskop.
  • Du kan tilmelde dig et online numerologi kursus på 5 grundige moduler.
  • Du kan tilmelde dig numerologiklubben, og få adgang til viden om numerologi, samt mulighed for at få svar på dine specifikke spørgsmål.

Kig rundt på min side og bliv inspireret.