Rumi, Martinus og Jesus – Forbilleder For Kærlighed og Næstekærlighed

Rumi , Martinus og Jesus; det er store navne, store personligheder. Betydningsfulde rollemodeller for søgende sjæle som jeg er – og som du højst tænkeligt også er, siden du læser med her.

Rumi, Martinus og Jesus som et lysende trekløver, der har hjulpet og inspireret mig til at åbne hjertet.

Alle tre har og har haft en enorm betydning for mig på rejsen i dette liv; og sikkert også i tidligere liv!

mennesker

Rumi – Kærlighedens Mystiker

Rumi’s smukke, dybe, altfavnende og hjerteåbnende digte har draget mig i mange år, og har hjulpet mig til at se på mig selv med kærlige øjne. De har hjulpet mig til at omfavne min egen storhed, mit eget unikke væsen. Jeg har fundet mig selv i hans ordkunst.

Rumi, den persiske digter, hvis fulde navn var Jalalal-Din Rumi, levede fra 1207-1273.

Rumi var Sufimester og gnostisk mystiker. Sufi, som er en islamisk filosofi, som benytter den indre gudsdyrkelse som livsvej. Rumi benyttede poesien og sin digterkunst som et spirituelt redskab til at beskrive sine erfaringer med det guddommelige.

Det ser ud, som om du er mikrokosmos;
i virkeligheden er du makrokosmos.
Grenen ser måske ud som frugtens oprindelse:
I virkeligheden eksisterer grenen på grund af frugten.
Hvilken gartner har overhovedet plantet et træ
uden et ønske og håb om frugt?
Det er derfor, træet virkelig gror fra frugten,
selv om det ser ud, som om frugten kommer fra træet.
Ideen, der kommer først virkeliggøres sidst –
særlig den ide, der tilhører evigheden.

Rumi

Rumi var mester i bevidsthedsudvidelse, og mester til at sætte smukke ord sammen, så vi ved hjælp af hans indsigter, kan nærme os en forståelse af livet, kærligheden og meningen med det hele.

Hinsides ideerne om rigtigt og forkert
er der en mark. Jeg vil møde dig der.

Rumi

Martinus – Åndsvidenskabeligt Livsbillede

Martinus var dansk forfatter og mystiker og levede fra 1890 til 1981. Martinus brugte det meste af sit liv på at skrive og formidle kærlighed. Hans åndsvidenskabelige verdensbillede er et dybt komplekst og samtidig ufattelig simpelt billede af universet, meningen med livet, rejsen på vejen, samt de universelle love, vi alle er underlagt.

Martinus kom til mig i en ret sen alder, men det føltes som havde jeg kendt til hans værker hele mit liv. Hans beskrivelse forekommer så naturlige, så sande.

Martinus har forfattet og beskrevet de 7 gyldne leveregler, som kan bruges som på vejen til større bevidsthed og mere kærlighed.

Martinus 7 gyldne leveregler

Udslet begrebet “fjender” af din bevidsthed.

Tag aldrig til genmæle overfor vrede, bagtalelse eller andre former for ubehag, der er rettet imod dig.

Sig aldrig selv noget ondt om nogen eller noget.

Vær absolut sand eller ærlig i alle livets forhold.

Vær absolut upåvirkelig af smiger, ros eller dadel.

Vær aldrig med til at dræbe, såre eller lemlæste.

Lad aldrig din tanke afvige fra at beskæftige sig med, på hvilken måde du absolut bedst kan tjene dine medvæsener.

Martinus

Jesus – Den Opstegne Mester

Jeg tænker ikke at Jesus kræver den store introduktion, da vi alle i denne del af verden er vokset op med et vidst kendskab til denne betydelige figur.

Jesus som opstegen mester er nok det største forbillede for kontakten og forståelsen med det rent guddommelige. Jesus som lærer, rollemodel og mester. Jesus som vier sit liv til at udbrede kærlighedsbudskabet. Som lærer os, at vi er guddommelige væsner. Som bruger sig selv til at ophæve had, modstand og konflikt. Som indgyder håb, lys og kærlighed, til alle der lytter til hans evige kærlighed.

Jesus har for mig intet med kirke og religion at gøre. Han er indbegrebet af forståelsen af det guddommelige i alt.

Korintherbrevet er en af de smukkeste tekster jeg kender, det rører mig altid dybt, når jeg kontemplerer over ordene. Kærligheden åbner sig i mig.

Korintherbrevet

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.  Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.  Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.  Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.  Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden.  Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.  For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis,  men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.  Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.  Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Paulus’ Første Brev til Korintherne Kapitel 13, det nye testamente.

Rumi, Martinus og Jesus var levende inspiration, de helligede deres liv for at højere formål. Deres gaver er af enorm værdi for menneskeheden.