Site icon Henriette Elvergaard

Nummerlog eller numerolog – Læs om den enorme forskel

Numerolog, nummerlog, nomerolog, nummerolog – kært barn har mange navne.

Eller numerologi, nummerlogi og nummerologi.

Numerolog og numerologi, som det staves korrekt, er jo forholdsvis nye ord i det danske almene sprog, og derfor har sikkerheden omkring, hvordan det staves endnu ikke indfundet sig klart og tydeligt.

Men hvilken vibration har de forskellige stavemåder, der kan være sjovt at undersøge.

Hvilken energi har nummerlog og numerolog

Numerolog er en 42/6 energi, og dermed en energi, der er feminin, moderlig, omsorgsfuld og kærligt givende. Den handler primært om relationer og alt det smukke og værdifulde i livet.

Nummerlog er en 39/3 energi, som er stagneret, analyserende, reflekterende og har en tendens til at trække sig tilbage. Det er ofte en slags enspænderenergi, hvor det sociale fylder mindre og ens eget selvskab bliver det primære. At sidde alene med egne tanker og refleksioner.

Nomerolog er en 43/7 energi, som primært bidrager med konflikter, revolutioner og ustyrlige omvæltninger. Altså en utrolig problematisk energi.

Nummerolog er en 46/1 energi. Der er smuk og hjerteåbnende. Den hjælper til at skabe hjerterelationer, succes med kærlighed og generel succes i livet. Den er skøn og støttende.

Der er altså enorm forskel på, hvordan de forskellige stavemåde bidrager med forskellige oplevelser.

Prøv selv at udregne ord og navne

Det er virkelig interessant og lærerigt at undersøge den energetiske betydning af navne og ord. Hvis du selv vil undersøge ord og navne, kan du benytte min numerologi beregner. Skriv navn eller ord i rubrikken og aflæs direkte hvilken energi det rummer. Under rubrikken finder du en kortfattet beskrivelse af alle vibrationer.

Eller du kan udregne det ved hjælp af det åndssproglige alfabet her ved siden af.

Du kan f.eks. undersøge din egen jobtitel.

Eks.:

Tømrer giver 24/6, jordemoder giver 41/5, elektriker giver 31/4, sygeplejerske giver 46/1, politibetjent giver 50/5 bare for at nævne nogle få af de meget traditionelle fagbetegnelser.

Det er også interessant at kigge på byer, lande, vejnavne og steder. Alt rummer en vibration, og sætter dermed et aftryk på de, der bor på præcis den energi.

Det er meget påfaldende hvor uharmoniske de forskellige landsdele i Danmark er vibrationsmæssigt. Sjælland 26/8, Jylland 18/9, Fyn 14/5, Lolland 26/8, Falster 26/8, Bornholm 35/8, Møn 16/7. Her er det kun Fyn der stikker ud med en harmonisk energi.

Danmark giver 19/1, og er måske en af forklaringerne på, at vi kaldes et af verdens lykkeligste folk.

Prøv selv at udregne energien, der hvor du bor. Du kan medtage land, by, kommune, vej og husnummer, og læse om det giver mening for dig

God fornøjelse.

Exit mobile version