Udviklingsgruppe for kvinder
I går var der møde i min terapeutiske udviklingsgruppe for kvinder, og igen sker der det magiske, at det tema som alle har taget med til aftenen, er stort set identisk.
Det er på ingen måde første gang at det sker. Faktisk er det ret ofte at de ting, der kommer på banen, resonerer så godt inden i de øvrige på holdet, at genkendelsen bringer dem i kontakt med egne oplevelser indenfor sammen tema.
Nå, men i går var temaet, noget som jeg tænker, at du genkender ret godt i dit eget liv, hvis du vel og mærke er som mennesker er flest.
Vi talte om “de andre”, og hvordan “de andre” kan få os til at blive noget så forbandet vrede, fordi de gør eller siger noget, som i vores system føles som en krænkelse.
Vi bliver skide sure, indignerede, afvisende, hånlige, nedladende, eller andet der tydelig og alligevel indirekte signalerer, at vi ikke er tilfredse med den anden.
Jeg var i samme situation
Jeg var i nøjagtig samme situation, som mine kursister i min udviklingsgruppe for kvinder.
Jeg kom til aftenen med en oplevelse i rygsækken, som lyder sådan her:
En af mine nære relationer har i længere tid vist tydeligt, men stadig indirekte, at han er vred på mig. Jeg valgte kontakte ham og at spørge ind til, om vi havde noget vi skulle tale om. Men jeg blev blankt afvist. Han fortalte, at den måde jeg har valgt at leve på i hans øjne er så “sær” og alternativ. Han ønskede ikke at bruge et sekund af sit liv på at vise interesse for mig.
Dette til trods for at jeg oprigtigt ønsker en kærlig relation med ham.
Jeg kan vælge at handle på måder, som fortæller mit indre system, at jeg er værdifuld. Eller jeg kan vælge at tilpasse mig og dermed gøre mig selv mindre værd.
Valget er simpelthen bare ikke let.
Vi har jo alle noget med i bagagen, som gør, at vi har måttet tilpasse og gøre os mindre. Alt for at få kærlighed, omsorg og opmærksomhed.
Valget kan dermed føles som om, at vi kaster os ud fra en klippe og ender i den uvisse med helt sikre farlige intethed; alene og forladt. Resultatet er et virkelig dårligt selvværd.
Selvværd
Jeg har brugt oceaner af arbejde med mit selvværd. På at løfte mig selv og stole på mit værd, og det var derfor meget tydeligt for mig at jeg var nødt til at give slip på denne relation. En relation, der i øvrigt ikke havde noget positivt indhold.
Som du måske kender fra dig selv, så holder vi nogle gange fast i relationer, der ikke gavner eller løfter os. Vi tør bare ikke sige farvel til veninden, mor, far, søster, bror eller den vi har en drænende relation til.
Når du siger farvel til noget, der reelt set er forbi, giver du dig selv et energimæssigt og værdimæssigt løft af kaliber. Et løft der højner dit selvværd, din lykke og din livsglæde.
Det kan være smertefuldt at sige farvel. Ofte er det drømmen og håbet om at virkeligheden kunne være på en anden måde, vi siger farvel til. Det koster mange tårer at sige farvel.
Og det er det hele værd!